Efter et par dage…

En lille update fra Indien…. Her er varmt – og beskidt… Det er på mange måder et sjovt land, men det er også et land, som har nogle seriøse udfordringer. Jeg vil egentlig ikke forsøge mig med en dybere analyse af dem – det er jeg slet ikke klog nok til – men jeg vil bare fortælle lidt, om hvad jeg har brugt tiden på – foruden at arbejde.

Da jeg har arbejdet en del, har der desværre været begrænset tid til at kigge på Pune, men jeg har da kigget på lidt – og fundet ud af, jeg virkelig ikke interesserer mig nævneværdigt for Indisk historie.

Jeg har set et sted hvor Gandhi, som jeg har fundet ud af, er Christian Stadils mistimede tvilling(!) har været fængslet.

Der hvor Gandhi/Stadil har været fænglset.
Der hvor Gandhi/Stadil har været fænglset.

Hvis man gik lidt rundt på matriklen, kunne man bl.a. se at man ikke bruger Premier League summer på at vedligeholde området – men tilgengæld er ret stolt af en Suzuki.

Området som ikke lå lige ved indgangen så ca. sådan her ud.
Området som ikke lå lige ved indgangen så ca. sådan her ud.
Suzuki POWER!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg tog så videre til et sted, jeg var blevet anbefalet af chaufføren – og endnu en gang var det meget pænt – og rigtig kedeligt ved første øjekast, men gik man lige en meter eller to, blev det meget indisk. Brug nu en skraldespand!!

Jeg har ingen ide om hvad det er, men chaufføren kørte mig derhen og sagde det var godt - det havde han ikke ret i.
Jeg har ingen ide om hvad det er, men chaufføren kørte mig derhen og sagde det var godt – det havde han ikke ret i.
Endnu et eksempel på at det faktisk kan være værre end min lejlighed.
Endnu et eksempel på at det faktisk kan være værre end min lejlighed.

Alt i alt en meget varm og ret kedelig dag, så ikke mere sightseeing til mig – hvis jeg vil se kedelige ting i en ekstrem varme, så kunne jeg lige så godt sætte mig ind i min ovn og kigge ud på mit spisebord.

Og nå ja, så har jeg fået den dårligste club sandwich nogensinde – UDEN karry i – i Indien. Det er simpelthen for åndssvagt!

En hån mod club sandwicher.
En hån mod club sandwicher.

Og om det var den manglende karry, skal jeg være usagt, men jeg stiftede lige et kort bekendtskab med det indiske sundhedsvæsen – hvilket jeg ALDRIG vil igen. De frygtede jeg havde blindtarmsbetændelse – hvilket heldigvis ikke var tilfældet, men jeg nåede ikke lige at nævne, jeg ville på privathospital, så jeg blev kørt til et lokalhospital. Men… Ja, jeg tror egentlig hellere jeg ville dø end at skulle opereres på det hospital.

Hospitalet udefra.
Hospitalet udefra.
Resten af stuen.
Min stue.
Mit rene lagen.
Mit rene lagen.
Mit stue på hospitalet.
Min stue.
En ambulance hvor ledningerne stak ud af instrumentbrættet og sikkerhedsselerne ikke virkede, men "dem behøvede man heller ikke".
En ambulance hvor ledningerne stak ud af instrumentbrættet og sikkerhedsselerne ikke virkede, men “dem behøvede man heller ikke”.

Jeg overlevede heldigvis – og har taget noget antibiotika siden, så jeg er på benene igen. Det fejrede vi ved at tage ud og spise, på den fedeste restaurant jeg nogensinde har prøvet. Maden var fin, men det var ham her, der gjorde den fantastisk.

Manden med fløjten.
Manden med fløjten.

Han gik rundt med en dommerfløjte og et lille bord med en flaske tequila – og så serverede han ellers tequila slammers til alle dem, der ville have, mens han fløjtede løs som en anden DJ Aligator. Her kunne MASH og Sticks altså godt lære lidt. Det var helt perfekt!

Ellers har jeg været på en roof top restaurant – hvor de spillede ekstrem høj house, mens man prøvede at spise endnu en stærk sovsebaseret indisk ret. Men selve stedet var super lækkert, og jeg havde nok festet der lidt, hvis ikke det var, at jeg skulle op kl. 6 næste dag for at spille cricket med nogle kollegaer kl. 7(!!!). Jeg var selvfølgelig rimelig morgengnaven, da jeg ankom, efter taxamanden havde keglet rundt i 45 min, hvor den burde have taget 10 min. at komme til marken. Og ja marken, for jeg tvivler på det var en normal cricketbane.

Vi havde køer som tilskuere.
Vi havde køer som tilskuere.
Let the game begin.
Let the game begin.

Marken var stenhård og ligeså ujævn som Havdrups fodboldbaner en kold december dag. Der var et utal af knuste flasker på banen, der gjorde det decideret farligt at falde, og et hav af skraldeposer og andet skrald i udkanten af banen, som fik ens tanker ledt hen på Roskilde Festivals campingareal. Vi spillede med en tennisbold, som mere eller mindre havde sit eget liv på den brune knoldede cementagtige bane. I løbet af de tre timer vi spillede, havde jeg nok løbet max 100-200 meter alt i alt, hvilket der i og for sig ikke er noget unormalt i, når jeg dyrker sport, men jeg tror egentlig det var gennemsnittet. Som en af de andre sagde til mig: “There is a reason they call it the lazy game”. Men på trods af det var det faktisk ganske morsomt – især fordi de gik ligeså meget op i det, som vi gjorde, da vi spillede fodbold på en ligeså håbløs bane et sted i Havdrup efter børnehaven eller skolen i 90’erne og start 00’erne.
Det fik mig til, at tænke på de utallige gange Henrik og jeg har spillet fodbold på Skyttemarkens bane/mark, eller et stykke græs eller asfalt hvor vi selv lavede mål via et par sko eller to stolper der stod mange meter fra hinanden, så vi havde historiens største mål. Skud ud til Lucifer!

Cricket er kæmpe stort hernede! Der er pt. VM i Australien hvor inderne klarer sig rigtig godt, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at ud af de 6 kanaler, jeg har på hotelværelset, som kun viser sport, viser 5 af dem ikke andet end cricket – døgnet rundt.

Det var egentlig alt hvad jeg kunne nå at skrive, mens Chelski spiller uafgjort med Southampton! Hahaha!

XOXO

Kasper

Nå ja, så fandt jeg et billede, jeg virkelig synes er sjovt – primært fordi det nok beskriver mine tidligere forhold meget fint.

2015-03-06 16.41.03


Skriv et svar